De bedste ferieboliger til leje på Costa del Sol | Mojo Rentals
Snurrer du globussen rundt, eller slår sten, papir, saks for at bestemme, hvor du skal hen på din næste ferie? Uanset om det er en tilfældighed eller en nøje udvalgt beslutning, så har Costa del Sol alt hvad du behøver for at få den bedst mulige ferie – og Mojo Rentals har de bedste ferieboliger til leje til dig!
Uanset om du drømmer om en stor luksuriøs villa med pool til hele familien, en penthouselejlighed i naturen med en utrolig havudsigt eller en charmerende lejlighed med altan midt i centrum til din næste ferie på Solkysten, står Mojo klar til at hjælpe dig!
Mange af jer kan sikkert relatere til Instagram-influenceren Christina Møller fra Vejle. Hun kunne godt tænke sig en dejlig og mindeværdig sommerferie med hele sin familie, hvor de kunne nyde solen, tage på stranden, lege i poolen, få noget lækker mad og et godt glas vin, og lave sjove aktiviteter med børnene.
Men hvordan finder du den helt rigtige lejebolig med den rette beliggenhed til din ferie på Costa del Sol?
Du tager fat i Mojo Rentals! Cristina Palmero er vores fremragende Mojo Rentals Manager, og hun vil hellere end gerne hjælpe dig med at finde den perfekte feriebolig til dig og dine medrejsende – ligesom hun hjalp Christina Møller og hendes familie.
Book din feriebolig gennem Mojo Rentals
Mojo Rentals har et eksklusivt udvalg af ferielejligheder og villaer til leje på Costa del Sol. Det er Mojo Estates selv, som har lavet ferieboligerne, så du kan roligt regne med, at alt er af høj kvalitet og Mojo Approved – og alle ejendommene har naturligvis de nødvendige licenser.
Mojo Rentals har ferieboliger til leje i Benalmádena, Fuengirola, Mijas, Mijas Pueblo, Mijas Costa, Marbella og Estepona. Vi anbefaler, at du booker din feriebolig i god tid i højsæsonen, da der hvert år kommer omkring 13 millioner besøgende til den spanske Solkyst. Du kan uden bekymring booke den feriebolig, du er interesseret i via Mojo Rentals, idet vi har et sikkert online betalingssystem.
Hvor skal du bo på din ferie på Costa del Sol?
Vi tilbyder kun det bedste til vores kunder – uanset om du ønsker at leje, dele, købe eller investere i en ejendom i det sydlige Spanien.
Vores Mojo Rental Manager, Cristina, giver Christina Møller fra Danmark en rundvisning i tre Mojos udlejningsejendomme på Costa del Sol, der alle lever op til vores kvalitetsstandarder og den eftertragtede Mojo Lifestyle.
Og hvem ved? Måske er en af disse ferieboliger lige, hvad du drømmer om til din næste ferie?
Perla Torremuelle – Lejlighed på stranden
Den første feriebolig Christina fremviser er Perla Torremuelle, en totalrenoveret lejlighed på stranden i Torremuelle i Benalmádena, som du kan booke for en pris fra 735 euro om ugen.
Her er du i kvarteret Torrequebrada, omgivet af gode restauranter såsom en af Mojos yndlingsrestauranter kaldet Trocadero Benalmádena. Vi kan også anbefale restauranten “Los Marinos Paco” i Carvajal, som er nomineret til den bedste traditionelle spanske fiskerestaurant, og selvfølgelig Michelin-stjerne restauranten Sollo på hotel Curio Collection by Hilton.
I boligkomplekset Perla Torremuelle har du direkte adgang til stranden og to fælles pools. Selve lejligheden er en smuk, moderne feriebolig med panoramaudsigt over Middelhavet og en flot udsigt over bjergene i Afrika. Der kan være op til fire personer i lejligheden, som har to soveværelser, et badeværelse og et fuldt udstyret køkken og stue med udgang til altanen.
Lær området bedre at kende, når Per Mønsted og Jacob Johansen, de to stiftere af Mojo Estates, giver dig en rundvisning i Benalmándena!
Stupa Hills – Superb luksuslejlighed
Kan du lide luksus? Tag et kig på denne fantastiske luksuslejlighed i Stupa Hills. Denne nybyggede lejlighed har netop gennemgået en komplet state-of-the-art-indretning, med moderne nye møbler i klassisk skandinavisk stil med mild belysning og smarte hvide og neutrale toner for at få stedet til at føles lækkert og minimalistisk.
Prisen for at leje denne luksuslejlighed i Stupa Hills er fra 1.050 euro pr. uge.
Denne feriebolig ligger også i Benalmádena som ovennævnte lejlighed, men dog lidt højere oppe ved siden af den berømte Stupa – det største buddhistiske tempel i Europa.
Luksuslejligheden kan huse op til seks gæster. Den er på 115 kvadratmeter med to soveværelser og to badeværelser. Stupa Hills er et fantastisk boligprojekt med to pools, et privat fitnesscenter og en sauna.
Bliv klogere på Stupa Hills og hvad du kan lave i området.
Balcones de Mijas – Amazing Townhouse
Det sidste feriehus, som Cristina fra Mojo Rentals viser Christina Møller, er et tilknyttet luksushus i den eksklusive urbanisering Buena Vista i Mijas. Huset ligger cirka ti minutters kørsel fra den hvidkalkede landsby Mijas Pueblo, byen Fuengirola, og den hyggelige spanske landsby Benalmádena Pueblo.
Vidste du, at Buena Vista betyder smuk udsigt på spansk?
Denne feriebolig er ideel for familier, sportselskere eller venner, der rejser sammen, og som gerne vil have en villa af høj kvalitet, hvor man kan hygge sig sammen i fred og ro.
Balcones de Mijas har tre soveværelser, tre badeværelser og en imponerende udsigt over Middelhavet. Som du måske har indset nu, har vi et ømt punkt for gode udsigter her hos Mojo!
Prisen for at leje Balcones de Mijas-huset ligger fra 854 euro pr. uge.
Hvis du er vild med naturen, så vil du elske dette sted! Der er adskillige gode vandrestier i Sierra de Mijas-bjergene og det omkringliggende område samt nogle af de smukkeste golfbaner. Og hvis du foretrækker at slappe af og køle ned, kan du altid nyde den fælles pool, der er lige foran huset eller jacuzzien på taget.
Perla Torremuelle, Stupa Hills og Balcones de Mijas er blot tre ud af de mange feriehuse, som Mojo Rentals kan tilbyde dig til din næste ferie på Costa del Sol.
Tjek vores ledige lejeboliger på Costa del Sol.
Per Moensted