mojo capitals
Mojo Lifestyle

Mojo Capitals: Investér i ejendomme på Costa del Sol

Mojo Capitals er for dig, der ønsker at investere i ejendomme med potentiale på Costa del Sol med den rette lokale partner, som kan stå for køb, renovering, mulig udlejning og sidst, men ikke mindst, salg af ejendommen med et godt afkast.

Det er et fordelagtigt tidspunkt for ejendomsinvesteringer på Solkysten! Priserne på det spanske boligmarked er lave sammenlignet med mange andre europæiske lande og efterspørgslen er stigende, hvilket skaber et godt grundlag for investeringsmuligheder.

Derudover blev der i 2022 også implementeret en ny lov, der accelererer processen for at bygge nye ejendomme og renovere eksisterende. Men der er mange andre spændende årsager til, at du bør investere i ejendomme på Costa del Sol.

Helt konkret taler vi om en seksårig investeringsplan med op til 60 % skattefri profit og et mål om intet mindre end 10 % i afkast per år.

Lyder det som noget for dig? Se den tilhørende video og få flere detaljer herunder.

Hvad er Mojo Capitals?

Mojo Capitals er den nyeste tilføjelse til House of Mojo, og den første Real Estate Investment Trust (REIT) på markedet. Mojo Capitals er en nytænkning af den traditionelle kapitalfond stiftet af Per Mønsted, Jacob Johansen samt Joachim Voola Schiødtz.

Hold tungen lige i munden, for nu kommer vi til den lidt tungere del af konceptet!

Mojo Capitals I A/S ejer Mojo Capitals I S.L. som et spansk datterselskab. Dette selskab er registreret som et ejendomsudviklingsselskab særlige skattefordele.

Normalt betales der spansk transferskat ITP (Impuesto de Transmisiones Patrimoniales) på 8-10 % alt efter købspris (dog kun 7 % i 2022 i forbindelse med Covid-19), men med vores kapitalfonds opbygning er transferskatten reduceret til KUN 2 %.

Du kan altså investere i ejendomme på Costa del Sol og betale en betydeligt lavere skat med Mojo Capitals!

Derudover kan du stadig få fradrag for renoveringer og mulighed for kun at betale 10 % moms i stedet for de sædvanlige 21 % på disse renoveringer. Den eneste krav der stilles, er, at ejendommen skal være solgt videre indenfor fem år.

Derfor er Mojo Capitals også en såkaldt closed-end fond, der likvideres efter højst seks år. Vi giver dermed os selv op til et år til at finde de helt rigtige ejendomme at investere i og efterfølgende fem år til at udvikle disse, så du som investor kan få mest muligt for dine penge.

Se Per Mønsted forklare Mojo Capitals vision, mission og proces her.

Hvordan kan du blive investor i Mojo Capitals?

Dette er Mojos første fond og af den grund ønsker vi en eksklusiv og begrænset investorgruppe på omkring 25 investorer, der maksimalt må indskyde fire millioner kroner hver. Minimumsinvesteringen for at blive medejer af ejendomsudviklingsfonden Mojo Capitals I A/S er 750.000 kroner (EU-minimumskrav).

Alt i denne fond vil blive håndholdt af ledelsen ned til mindste detalje og informationsniveauet til investorgruppen vil blive særdeles højt. I år 2023 bliver Mojo Capitals II åbnet for flere investorer og året efter Mojo Capitals III osv.

Som altid kan du forvente en personlig og transparent service, hvor vi benytter vores mange platforme til at inkludere og opdatere dig på processen løbende. Du vil som investor i Mojo Capitals blandt andet modtage Vlogs, billeder samt dokumenter, der alle har til formål at skabe mest mulig gennemsigtighed omkring udviklingsprocessen. Du vil altså være med på rejsen fra den første væg bliver revet ned, til vi står med en køber som underskriver kontrakten.

Modsat Mojo Invest, hvor du selv har en finger med spillet, vil du som investor i Mojo Capitals have mulighed for at kunne læne dig tilbage i sædet og følge udviklingen, imens vi tager styringen og står for hele processen.

Hvad kan du forvente som investor?

Mojo Capitals har sat sig en målsætning om et afkast på 10 %, hvilket er markant højere end det afkast, du som investor ellers ville have opnået ved investeringer i almindelige børsnoterede aktier.

Den investeringsform, som vi benytter, kaldes for kapitalfondsejerskab og vores investeringsstrategi er baseret på innovation og bæredygtige løsninger, men vigtigst af alt, godt købmandskab.

Se eksempler på ejendomme opkøbt og renoveret af Mojo, når Jacob Johansen og Per Mønsted er ude med podcasteren Lars Horsbøl fra Ejendomsinvestoren.

Vi slår simpelthen til, når vi ser en god forretning med et fornuftigt potentiale og en lav risiko. Det kunne meget vel være en ældre bolig med en fantastisk beliggenhed, men med behov for en del renovering (gerne med mulighed for optimering af rumfordelingen i ejendommen).

Vi har flere års erfaring via Mojo Estates, ejendomsmæglervirksomheden som er den største spiller på markedet, samt et lokalt kendskab til Solkysten og et etableret netværk, hvilket medfører, at vi altid har en finger på pulsen, når det kommer til boligmarkedet på Costa del Sol.

De investeringer, som Mojo Capitals vil foretage sig, tager således afsæt i gennemprøvede strategier og erfaring fra de seneste år på vores ejendomshandler for egne midler på strækningen mellem Málaga og Marbella, samt et utal af bolighandler for private og investorer siden 2016.

Kontakt os for mere information om Mojo Capitals.

Per Moensted

02 Jun 2022

Per Moensted