Sommerguide: Tredages tur til Tarifa “Mojo Style”
Tarifa er et sommerparadis i Cadíz-provinsen på Costa de la Luz, bare en time og tyve minutters kørsel fra Marbella og knap to timer fra Málaga lufthavn.
Mr. Mo og Mr. Jo har pakket deres kufferter og sat sig bag rattet for at køre ned til det såkaldte surferparadis for at vise dig, hvad du kan lave, og hvor du skal tage hen i Tarifa for at få mest muligt ud af en tre-dages tur, “Mojo Style”, selvfølgelig.
En af verdens mest populære destinationer for kitesurfing
Tarifa er beliggende på Costa de la Luz. Området er berømt for sine lange, hvide og smukke strande langs Atlanterhavet, hvor du ofte vil se en himmel fuld af drager; Tarifa er nemlig kendt for sin kitesurfing takket være det blæsende og varme klima. Tarifa er en af verdens mest populære destinationer for vindsport.
Per Mønsted og Jacob Johansen tog ud for at se, hvad der gjorde både kitesurfing og Tarifa så populært.
Først gik turen til Playa de Valdevaqueros for at lære at kitesurfe på kitesurfskolen Ion Club Tarifa, som lærer dig det grundlæggende om kitesurfing, så du hurtigt og sikkert kan komme ud i vandet på egen hånd.
Advarsel: Kitesurfing er ikke så let, som det ser ud! Men det er sjovt, god motion og ikke mindst en fantastisk oplevelse at prøve i et af de mest populære steder i verden – og som du kan se i videoen, så gør øvelse mester.
Efter flere timer med undervisning og træning i kitesurfing, trækker de to Mojo-stiftere i land for at slappe af og genoplade med lækker mad og forfriskninger på det velkendte BiBo Beach House Tarifa, som er en af Dani Garcías trendy restauranter, der ligger lige på Valdevaqueros-stranden.
BiBo Beach House Tarifa er 100 % Mojo Approved og et must på din liste, hvis du vil besøge Tarifa “Mojo Style”.
Besøg BiBo, hvis du trænger til en lille pause fra strandens mange aktiviteter. Her kan du få en velsmagende frokost, en fin middag om aftenen eller endda en heldags sommerfest på stranden. Nyd for eksempel den smukke solnedgang på Costa de la Luz.
Nummer #1 strand i Tarifa, ifølge TripAdvisor
En anden fantastisk og berømt strand i Tarifa er Playa de Bolonia, som ligger omkring 20 km fra Tarifa centrum. Bolonia-stranden imponerer mange besøgende med sit turkise og krystalklare vand, fine sand og grønne natur.
Playa de Bolonia er i øjeblikket vurderet som den bedste strand i Tarifa, ifølge TripAdvisor. Derfor er dette også et absolut must på din liste over ting, du skal lave og se på din tredages tur til Tarifa “Mojo Style”.
Nyd den gode stemning i Tarifa centrum
Hvis du ikke kommer i positiv sommerstemning i Tarifa, så gør du det nok aldrig.
Byens centrum kaldes The Old Town. Du kommer ind til den gamle bydel ved at gå gennem Puerta del Jerez, som er en middelalderlig indgang bevaret fra gamle dage. Efter du træder igennem porten vil du opleve den ene hyggelige cafe og restaurant efter den anden, efterfulgt af små lokale butikker med sommer-, strand-, vintage- og marokkansk tøj, smykker osv.
Tarifa er det perfekte sted at shoppe til din sommer i Spanien!
Tarifa by er ideel for familier, par, unge mennesker, der kan lide at gå ud og selvfølgelig hårdtarbejdende forretningsmænd, der ønsker at nyde Mojo-livsstilen i Andalusien.
Nattelivet i Tarifa er lige så pulserende og magisk som alt andet i byen. Du vil bemærke, at der er musikere på nærmest hver “plaza”, hvilket skaber en unik stemning og sætter barren højt for de mange barer og klubber, der venter på dig i Tarifas hyggelige gader.
Du kan blandt andet besøge Tumbao, Taco Way, Waikiki, Mombasa Tarifa, The Tearoom of Tarifa og Almedina, bare for at nævne nogle få muligheder for en aften i byen i Tarifa.
Hvad og hvor skal man spise i Tarifa?
Per og Jacob har de bedste anbefalinger til dig i Tarifa:
- Få den bedste bøf i Tarifa på Restaurant Mama Llena
- Få tun på 50 forskellige måder i Tarifa
- Få et lækkert måltid på Lola Restaurant
- Få drinks i en fantastisk atmosfære i Bar Tumbao på Playa de Valdevaqueros
- Du skal naturligvis også prøve maden og Mojitos på BiBo Beach House
Nu skulle du være klar til en uforglemmelig tredages sommertur til Tarifa “Mojo Style”!
Per Moensted