Mojo Lifestyle

Hvad kan jeg købe for 1 million euro på Costa del Sol?

Er du interesseret i at købe en bolig på Solkysten med et maksimum budget på 1 million euro (svarende til 7,4 millioner kroner)?

Så er du heldig! Vi har nemlig sendt vores Mojo-mæglere Anneli og Elizabeth på en mission for at finde ud af, hvilken type bolig du kan købe for netop 1 million euro.

Tre forskellige steder, tre forskellige boliger og tre forskellige muligheder
Du vil i videoen og denne artikel blive præsenteret for tre vidt forskellige ejendomme i henholdsvis Calahonda, Mijas og Benalmádena, der alle er indenfor dit budget.

Alle boligerne er naturligvis Mojo Approved.

Du vil få inspiration og vejledning til at finde dit fremtidige hjem eller din fremtidige investeringsmulighed på Costa del Sol – stedet hvor du er garanteret mindst 300 solskinsdage. Og som Anneli siger: “You can’t buy love, but you can buy sunshine!”.

Lad os se, hvad du kan få på Costa del Sol med 1 million euro i lommen og to erfarne Mojo-mæglere ved din side.

Flot ombygget villa i Calahonda til 970.000 euro

Mellem Marbella og Fuengirola finder du denne fantastiske villa i en urbanisation ved navn Calahonda, hvor du er omgivet af grøn natur, bjerge, blå himmel og havet. Synes du, det lyder som paradis?

Det er du ikke ene om. Anneli og Elizabeth er fascineret af den smukke hav- og bjergudsigt, den opvarmede pool og det hyggelige interiør i huset i Calahonda.

Denne charmerende ejendom er blevet renoveret for omkring 300.000 euro (svarende til 2,2 millioner kroner), og pengene har været givet godt ud. Den samlede pris er 970.000 euro.

Alt, hvad du drømmer om – og mere til
Den nyrenoverede villa er 280 m² og selve grunden 560 m². Boligen er beliggende to km fra stranden og i gåafstand til restauranter. Der er fem soveværelser, tre badeværelser, en have, en garage og en overraskelse i kælderen, som de fleste mænd (og kvinder) kun kan drømme om …

Ja. Du gættede rigtigt! En såkaldt “man cave” – eller “woman’s cave”, som Elizabeth kalder det.

Uanset hvilken betegnelse du foretrækker, er der tale om en form for spillerum i kælderen med gulvvarme, et poolbord, en vinreol og selvfølgelig en bar.

Stor autentisk villa med mulighed for renovering nær Mijas Pueblo til 950.000 euro

Hvis du drømmer om at have hele familien samlet under ét tag på jeres ferier, eller hvis du bare elsker at have en masse plads, er denne bolig lige noget for dig!

Grunden er intet mindre end 3.000 m² og huset 315 m². Der er fire soveværelser, to badeværelser, egen pool, to store terrasser og en spektakulær panoramaudsigt over både bjergene og havet.

Og hvis du ikke er i humør til at vandre i bjergene, svømme i poolen eller solbade på terrassen, kan du nyde en afslappende og svedig omgang i saunaen.

Villaen er beliggende i Mijas tæt på Mijas Pueblo, som også er kendt som ”den hvide landsby”. Her er du kun 10 km fra Fuengirola og 30 km fra Málaga Lufthavn.

En god mulighed for at øge boligens værdi
Denne bolig trænger til en omgang renovering , hvilket giver dig mulighed for at skabe din egen stil og tilføje værdi til ejendommen. Elizabeth ville for eksempel rive væggen til køkkenet ned for at lave et åbent køkken, og dermed et mere nordisk look.

Den gode nyhed er, at du ikke behøver at gøre det hele på egen hånd. Mojo Estates tilbyder at renovere og ombygge din bolig for dig via konceptet Mojo 360º.

Med Mojo 360º får du en løsning, hvor vi hjælper dig med hele processen samt stiller vores egne advokater, revisorer, udlejningseksperter og meget mere til din rådighed.

Duplex penthouse i Stupa Hills i Benalmádena til 950.000 euro

Hvis du ikke ønsker at købe en villa, der lige er blevet ombygget eller som trænger til renovering, er denne lækre duplex penthouselejlighed i Benalmádena måske noget for dig!

Uanset hvor du er i denne bolig, har du en fantastisk havudsigt.

Denne lejlighed er en af vores egne listings, som ligger i nærheden af den berømte Stupa i Benalmádena, som er det højeste buddhistiske tempel i Europa.

Stupa Hills er et helt nyt boligprojekt, der er designet med henblik på dit daglige velvære med blandt andet en spa og wellness samt et Technogym. Ejendommen er beliggende 8 km fra Fuengirola, 35 km fra Marbella og 21 km fra Málaga Lufthavn.

Det moderne duplex penthouse er 150 m² og har to terrasser på hele 53 m². Der er tre soveværelser og to badeværelser. Denne bolig har sandsynligvis den bedste udsigt på Costa del Sol – for ikke at nævne eksklusive features såsom et integreret hjemmeautomatiseringsystem, du kan styre via din telefon.

Boligprojektet er fortsat under udvikling og indtræder i fase fire i 2023. Alt er komplet udsolgt, så du skal gå efter et gensalg for at få fingrene i denne imponerende penthouselejlighed til 950.000 euro (svarende til 7 millioner kroner).

Nå ja, og alt er desuden inkluderet i prisen – selv de italienske kvalitetsmøbler.

Du kan også købe en penthouselejlighed i Stupa Hills sammen med dine venner eller familie via Mojo Sharing .

En god investering til ferieudlejning

Med en smuk udsigt over Solkysten, en park lige foran og en beliggenhed tæt på Benalmádena Pueblo samt i gåafstand til supermarkedet, er denne penthouselejlighed perfekt til folk, der rejser på ferie til Solkysten.

Hvis du ønsker at tjene penge, er denne matrikel en fantastisk udlejningsmulighed, som også Anneli siger. Alt er klar, du skal bare lige have nøglerne.

Mojo Rentals kan hjælpe dig med at udleje din ejendom på Costa del Sol. Vi klarer alt det praktiske for dig og sørger for, du får den højest mulige leje samt maksimal eksponering af din bolig til markedets laveste kommission – med garanti.

Find ud af mere om denne penthouselejlighed i Stupa Hills i Benalmádena.

Nyd livsstilen på Costa del Sol med Mojo

Uanset hvilken bolig du køber, og hvor den ligger på Costa del Sol, skal du lære den unikke livsstil at kende. Tilværelsen og stemningen på Solkysten er nemlig noget helt særligt.

Som mange andre internationale tilflyttere tager Anneli og Elizabeth ud for at nyde livet efter en hård arbejdsdag – og her i Málaga-provinsen er mulighederne uendelige.

Bliv for eksempel inspireret af de to Mojo-mæglere: Nup en kop kaffe og tag på vandretur ved havet efterfulgt af lidt godt til ganen på Gecko Beach Shack i Benalmádena.

Lær mere om livsstilen på Costa del Sol – fra et Mojo-synspunkt.

Per Moensted

01 May 2022

Per Moensted