Benalmadena Place to live
Mojo Lifestyle

Hvorfor er Benalmádena et godt sted at bo? | Benalmádena Triangle

Denne gang er Jacob taget til søs med Mojos hollandske mægler Tristan og kaptajn Jim for at tage et kig ind på det, Mojo kalder Benalmádena Triangle. Læs med her og bliv klogere på området og husk at se videoen, hvor Jacob og resten af besætningen fortæller, hvorfor det er særligt attraktivt for dem.

Familievenligt boligområde på Costa del Sol
-og en Mojo-favorit

Jacob og co. sætter sejl fra Benalmádena marina og på turen kigger de ind på kysten fra den havudsigt, de normalt står og betragter, når der præsenteres Mojo-villaer og –lejligheder med havudsigt på Costa del Sol. Officielt hedder området Benalmádena Costa og er et af de mest familievenlige områder på Costa del Sol. Ikke mindst på grund af de mange skoletilbud og underholdning til børn – det er her, Tivoli World ligger og i selve Benalmádena marina finder vi Sea Life-aquarium.

Kaptajn Jim fortæller, at han har valgt at bo i Torremuelle i Benalmádenas Triangle på grund af den afslappede tilbagetrukkenhed, man finder her, samtidig med at man er 5 minutters kørsel fra stranden foran sig og bjergene bagved og 20 minutter fra Málaga lufthavn. Jim er fra London, men har boet på Costa del Sol i 20 år. Han markerer strækket fra Carvajal til Torrequebrada som sit foretrukne boligområde på Costa del Sol. Tristan har for nyligt solgt en bolig til Jim i netop dette område, hvilket gør Jim til 2 x Mojo-klient, da det er den anden bolig, han køber gennem Mojo (anden bolig i samme område).

Vi kommer også forbi Pers bolig i Torremuelle. Faktisk får vi et rigtig godt kig på Pers Sugar Hill Villa, da Jacob sender dronen op at hilse på Per og fruen. Den udsøgte villa er topmoderniseret med skandinavisk design ud i hvert et hjørne af boligen og 180-graders havudsigt. Den 3-etagers villa har komfortabelt plads til 12-16 personer, da den har sin egen gæstebolig. Sugar Hill Villa er netop sat til salg. Følg linket ovenfor for at se en videopræsentation af den stilfulde bolig.

Benalmádenas ’triangle’

Populært sagt taler vi i Mojo om Benalmádenas Triangle. Her mener vi Higuerón-området, op til Benalmádena Pueblo og ned til Torrequebrada. Det et område med attraktive boliger, både villaer og lejligheder, og samtidig er her lækre strande, masser af underholdningstilbud og rigtig gode spisesteder.

For nylig præsenterede Mojo en mansion-villa i urbanisation La Perla, som også ligger i denne triangle. Selvom området ikke kun byder på gigantiske mansions, er det ingen overdrivelse at sige, her ligger rigtig mange flotte villaer med velholdte og tilbagetrukne arealer i rolige omgivelser. Vi kommer også forbi projektbyggeriet i Higuerón Med Two, som Mojo tidligere har fremhævet som en god investeringsmulighed, for dem som vil ind på en premium location med en stor mængde rabat og som godt kan vente på, at byggeriet bliver gjort færdigt. Selve Higuerón-området har altid været meget populært, og her har Mojo fremvist mange boliger. Det er kendt for at være boliger af god kvalitet med fornuftige bygherrer bag sig, der dukker op i dette område.

Benalmádena: tilgængelige restauranter i verdenklasse

Skønt området ikke har den glimmer og glamour, man også forbinder med Costa del Sol, finder du restauranter, som udmærker sig i særlig grad blandt kystens mange spisesteder. En Mojo-favorit er Trocadero – Benalmádenas mest eksklusive restaurant, som er i en klasse for sig. Hold øje i videoen, hvor Jacob udpeger restauranten, da de sejler forbi. Vi må også nævne restaurant Yucas i Benalmádena, hvor du har ubegrænset havudsigt, fantastisk service og lækker mad.

Kontakt Mojo Estates

At de forskellige Mojo-mæglere har et godt øje til dette særlige område viser sig også i de mange boliger til salg i Benalmádena, som du finder på Mojo web. Hvis du er interesseret i en shortlist over de boliger, som netop ligger i den berømte trekant i Benalmádena, skal du kontakte Mojo, så vi kan få en snak om dine ønsker og forventninger.

Per Moensted

04 Mar 2021

Per Moensted