Puerto Banus
Mojo Lifestyle

Marbella: Områdeguide til boligkøbere

Mojo Estates har fokuseret en del på Mijas-området på det seneste, men nu vil vi sætte fokus på Marbella, som også er et meget populært område der har rigtig meget at byde på. Og faktisk har Mojo Estates en del boliger til salg i Marbella. Læs med her, hvor vi præsenterer Marbella og fortæller lidt om de forskellige boligområder.

Marbella – Costa del Sols mest berømte område

Marbella er nok det bedst kendte område på Costa del Sol. Selv hvis man ikke har været her, har man som regel hørt om Marbella. Byen kom på verdenskortet i 60’erne og blev hurtigt kendt som et referencepunkt for jetsettere med high end-luksus og alt hvad dertil hører. Den dag i dag har Marbella stadig nogle af Europas dyreste ejendomme, som blandt andet ejes af diverse kongefamilier.

Byen strækker sig over 27 kilometers kystlinje, men er meget mere end jetsetterliv og overdådig luksus. Det er også familieliv og lokalsamfund. Dage på stranden. Sport og fritidsaktiviteter. Et enormt internationalt miljø og god livskvalitet. Byen ligger godt placeret som en slags uofficiel hovedstad på Costa del Sol. Faktisk kan man løbe fra Marbella til Mijas, som Jacob kastede sig ud i på ”The ultimate run” langs Costa del Sol. Tjek videoen ud, hvis du vil se, hvordan det så ud. Jacob kom forbi de nævnte steder nedenfor fra Puerto Banús til Funegirola.

Marbellas boligområder – fra Nueva Andalucía til Cabopino

Marbella kommune befinder sig vest får Málaga mellem Mijas og Estepona. Byen består populært sagt af områderne Puerto Banús, San Pedro de Alcantára, Elviria, Las Chapas og Nueva Andalucia samt naturligvis Marbella Old Town og Golden Mile. Old Town er et lille bilfrit område midt i Marbella. Det udgør den gamle del af (lands)byen og tilbyder mange shoppingmuligheder. Særligt fint er Plaza de los Naranjos (appelsintorvet) foran rådhuset, hvor der ligger adskillige restauranter.

På østsiden af Marbella finder vi en række populære urbanisationer som havneområdet Cabo Pino, Las Chapas, Elviria, El Rosario, Los Monteros og Río Real.
Af Costa del Sols godt 100 golfbaner ligger en femtedel af dem i Marbella, og området er selvsagt meget populært for golfere. Málaga lufthavn befinder sig kun 30 minutters kørsel fra Marbella.

På vestsiden har vi områderne Nueva Andalucía og San Pedro, som er rigtig familievenlige områder. Især er boliger i San Pedro populære hos familier grundet uddannelsestilbud og fritidsmuligheder i området. Det er også i Marbella vest, vi finder Golden Mile (den gyldne mil), som er berømt for sine gigantiske mansions og eksklusive urbanisationer samt naturligvis Puerto Banús – lystbådehavnen, der næppe kræver en introduktion. Den blev opført i 70’erne af José Banús som en luksuriøs lystbådehavn og marina med udsøgte shoppingmuligheder. Havnen har bevaret sin oprindelige charme og det emmer stadig af dyre mærkevare og luksuskøretøjer samt naturligvis overdådige yachts i vandkanten.

Marbella er masser af natur – overalt omkring dig

Man siger, at Marbella godt kan være et par grader koldere eller varmere end resten af Costa del Sol, fordi byen har sit eget mikroklima. Fænomenet skyldes den bjergkæde, Marbella ligger omgivet af mod nord, som skaber sit eget lille system ned mod Middelhavet. Overalt i Marbella kan man skimte et af byens mest særprægede vartegn, La Concha, en bjergspids på Sierra Blanca godt 1200 meter over havets overflade. Det tager godt 3 timer at hike til toppen fra parkeringspladsen oppe i landskabet, og det er en nemt tilgængelig og smuk tur.

Ikke det, du søger?

Tag et kig på vores mange områdeguider og få inspiration til, hvor du skal finde din spanske drømmebolig.

Per Moensted

04 Mar 2021

Per Moensted