Mojo Sharing Concept
Mojo Lifestyle

Mojo Sharing – fem familier om én feriebolig

Luksusbolig: lav pris, simpelt koncept
Vi har fået en snak med en af Mojo-drengene bag konceptet, Per Mønsted, omkring hvad man får, når man køber sig ind i en feriebolig i Spanien via Mojo Sharing. Det er garanteret både billigere og mere simpelt end noget delekoncept, du har hørt om før. Læs med her, når Per svarer på spørgsmål omkring Sharing-konceptet.

Hvordan skiller Mojo Sharing sig ud fra andre deleordninger for ferieboliger?
At gå flere sammen og købe en feriebolig er ikke noget nyt koncept. Vi har kigget på de løsninger, der findes på markedet i dag og, ligesom da vi startede Mojo Estates, tænkt at der må være en nemmere måde at gøre det på. Deleboligkonceptet er tænkt helt enkelt med Mojo Sharing. Der er fem familier om én lejlighed på Costa del Sol, og man ved præcis, hvilken lejlighed der bliver købt. Det er kun danske ejere, og vi er hernede og passer boligen hele året rundt. Alle ejer 10 uger og 3 dage (en femtedel af året). Der er en brugsaftale på plads, så man har turnus med påske, helligdage, osv.
De uger, de ikke bruger og gerne vil have lejet ud varetager Mojo Rentals. Ved bare 3 udlejede uger om året er omkostningerne ved at have boligen ofte dækket ind.

Hvordan finder fem familier sammen om en feriebolig?
Hos Mojo har vi en solid køberbase og også mange, der viser interesse for netop denne måde at eje en feriebolig på. Det er et nemt lille springbræt ind i Spanien som førstegangskøber. De fleste, der ejer en feriebolig på Costa del Sol, bruger ikke boligen mere end 7-10 uger om året alligevel. På denne måde har den pågældende familie mulighed for at få en luksusferiebolig, hvor der er tænkt på alt, til bare en femtedel af prisen i forhold til hvis de skulle have købt den selv.

Vi har nøje udvalgt boligerne og gennemdesignet dem med hygge og fed ikea-fri stil , men det er deres feriebolig. De ejer den sammen med fire andre familier. De får en lukket Facebook-gruppe til at kommunikere i, og vi står for administrationen de første 3 år, hvorefter de kan køre videre på egen hånd, hvis de foretrækker det. Fordi de kun er fem og konceptet er mere enkelt, er der nemmere at blive enige om tingene.

Hvad koster det at købe sig ind i en feriebolig med Mojo Sharing?
Man plejer at sige, at det er dyrt at købe bolig i Spanien, men det er enormt billigt at eje den. Mojo tager 1% + spansk moms af den samlede pris per familie for konceptet. Hvis man senere ønsker at sælge igen, slipper den nye eje for at bekoste de normale 10-12%, som er handelsomkostningerne af købsprisen for at købe en bolig i Spanien. Handelsomkostningerne undgås, fordi boligen ejes af et dansk selskab og man blot skifter anparter. Fortjenesten bliver ligeledes skattefri med selskabsmodelen vi har skabt.

De årlige driftsomkostninger til strøm, vand, ejendomsskat, forsikringer, vedligeholdelse og fællesudgifter mv. er allerede tjent ind ved, at den nye ejer lader sin bolig udleje cirka 3 af de 10 uger, man har boligen til rådighed. Ved at udleje sine 3 uger ud af 10 kan man altså sidde i boligen kvit og frit.
Lad os tage eksemplet med en feriebolig i Stupa Hills. Her er prisen for at købe sig ind DKK 940.000 + DKK 16.600 i årlige driftsomkostninger. Ved tre ugers udlejning er disse omkostninger ofte tjent ind.

Mojo Estates har før skrevet om og besøgt Stupa Hills. Klik her for at læse artiklen og se video fra Stupa Hills i Benalmádena, som er et rigtige populært område for børnefamilier og travle erhvervsfolk der vil være tæt på lufthavnen i Malaga, som kun er 12 minutter væk.
Stupa Hills er det vi kalder en ”Mojo Approved” bolig, hvor vi har været med til at udvælge og godkende alt i boligen. Det er med andre ord en høj møbelstandard, og hver et element i hele boligen, fra senge til sofaer til elkedel er valgt og godkendt af Mojo. Som noget helt unikt kan køberne kan komme på besøg og få en rundvisning i boligen. Faktisk har vi lige booket et par ind, som skal på besøg og som bor i den bolig, de har tænkt sig at købe, mens de er her.

Hvad hvis man gerne vil af med sin andel igen?
Vi hjælper gerne med at finde købere til din andel, hvis du ønsker at sælge den igen. Det kan være, en ejer har forelsket sig så meget i Spanien, at de ønsker deres egen lejlighed eller måske en villa.

Fordi andelene ejes via et dansk firma, er det næsten gratis at sælge sin andel (2.000 kr. til dansk revisor) og tilsvarende billigt for en ny køber at komme ind i som tidligere beskrevet.

Fordi boligen ejes af et dansk selskab, som hver køber har 20% af anparterne i, forventer vi faktisk, at der er mulighed for at gøre en god forretning, da lejligheder af denne type standard gerne stiger i værdi.
Det er ejerskabet og simpliciteten, der gør Mojo Sharing unikt.

Kommer I til at tilbyde andet i denne stil?
Lige nu har vi flere forskellige lejligheder som er ”Mojo Approved” og meget snart kommer vi også til at tilbyde villaer som Mojo Sharing. Vi kan jo se, hvor tendensen går hen. Mange har kontantbeløb, de ikke ønsker, står i banken til minusrente. På denne måde har de mulighed for at købe sig ind i en luksusbolig, som ville have kostet fem gange så meget, hvis de skulle have købt den alene.
Det er 100% luksus til en femtedel af prisen.

Download Stupa Hills-brochuren Her



Per Moensted

24 Jan 2021

Per Moensted