Sierra Nevada - Granada
Mojo Lifestyle

Det sydligste skisportsted i Europa | Sierra Nevada

Mojo Estates: First movers på boligmarkedet OG på løjperne

Noget af det mest unikke ved Costa del Sol er, at du kan ligge på stranden om morgenen og stå på ski om eftermiddagen. Eller du kan surfe i bølgerne om formiddagen og besøge de termiske bade om aftenen. I sin stræben efter at være den første på sneen kastede Jacob sig ud i alle fire. Læs med her om den actionprægede tur til toppen af Sierra Nevada og den nyfaldne, sprøde sne.

Playa de Maro i Nerja – pitstop før løjperne

Når man skal være den første på bjergtoppe må man også stå tidligt op, så kl. 07 om morgenen satte Jacob ud fra Mijas. Som sædvanligt skal han have det hele med og når også et stop på Playa de Maro i Nerja – en strand, der ligger under klipperne i Nerja. Det er en af Nerjas flotteste strande, og den er især kendt for at være et godt sted at snorkle. Efter en tur med surfbrættet i Middelhavets krusende bølger går turen opad mod Granada og op til Sierra Nevadas snehvide løjper.

Fakta om Sierra Nevada

Sierra Nevada, som er Spaniens største skisportssted. Det er den (om vinteren) hvidklædte bjergtop, man kan se fra det meste af Málaga-provinsen. Det tager godt to timer at køre til skisportstedet, som ligger i 2500 meters højde i Granada-provinsen.

Først til toppen af Sierra Nevada
Når man insisterer på at være den første, så må man også være determineret. På dette tidspunkt var lifterne ikke i drift endnu, så det gik til fods op ad bakken et langt og sejt træk. Men på toppen var det det hele værd. Nyfalden jomfruelig sne, helt stille. Kun en gruppe spanske snowboardere havde også vovet sig ud denne første dag på Sierra Nevada. Sammen tog de turen ned med Jacob.

Granada centrum: Historisk by med masser af shopping

Efter sådan en gåtur i højderne med skistøvler trænger man til et hvil. Jacob og slæng havde indlogeret sig i den gamle bydel af Granada lige over for katedralen. Ligesom at lejligheder i den historiske del af Málaga har gigantisk udlejningspotentiale, er Granada også en populær destination for turister ikke mindst om vinteren på grund af muligheden for at stå på ski på Sierra Nevada og shoppe i centrum. Hvis du kan lide at shoppe løs, bør du lægge vejen forbi det gigantiske og nyåbnede shoppingcenter Nevada Shopping, der har at stort udvalg af forskellige internationale brands.

Aguas termales Santa Fe

For at slutte turen ordentligt af tog Jacob forbi den varme kilde i (aguas termales) i Santa Fe med alle intentioner om en tur i det naturligt opvarmede vand. Desværre var det ikke tilladt grundet den globale situation at hoppe i, hvilket et par vagter gjorde det klart. Varm dukkert eller ej, så er dette humlen af, hvad Mojo Estates står for og med denne tur har Jacob markeret, at den fantastiske andalusiske natur er enormt forskellig og frit tilgængelig (næsten da). Hvis du vil opleve en afslappende oplevelse i varme bassiner med luksuriøs atmosfære, kan du booke en spa-tur i Hammam al Ándalus i Málaga centrum – et sted som er særdeles velkendt af de to Mojos.

Early bird gets the worm
Hvis der er noget, der kendetegner Mojo Estates, så er det, at de er first movers. Mojo var de første til at udvikle en ny proces til køb af ejendom på Costa del Sol, som er kendetegnet af en effektiv og ikke mindst fair købsproces, hvor køber ikke skal bruge mere tid eller flere penge end nødvendigt.
Siden hen har Mojo Estates gjort sig til eksperter i at finde boliger på Costa del Sol med perfekt beliggenhed og fantastisk udsigt til en fair pris og har etableret en stærk køberbase, som er klar til at slå til. Det ses i de adskillige fjernsalg, der blev lukket over sommeren. Mojo Estates er no nonsense, vaks ved havelågen, og det er også noget, der kendetegner deres købere. Så naturligvis var Mojo først på toppen af sæsonens sneklædte bjergtoppe 😉

Sådan køber du liftkort til Sierra Nevada

Hvis du er ligesom Jacob, så vil du op og derudaf. Ikke noget med at vente i lange billetkøer – vi skal direkte på løjperne. Du slipper nemmest for køen ved simpelthen at købe dit liftkort online på Sierra Nevadas web. Der er endda lidt at spare, hvis du køber dine liftkort til Sierra Nevada online, før du kører afsted. Men den største besparelse ligger nok i, at du undgår køerne og kan gå direkte til print-selv-maskinerne og få dit skipas udstedt der. Det koster godt 50 EUR for et dagspas til en voksen.

Per Moensted

17 Dec 2020

Per Moensted