Benalmádenas mest eksklusive restaurant
Mojo Lifestyle

Trocadero – Benalmádenas mest eksklusive restaurant!

Vi har tidligere fremhævet, hvor mange underholdningstilbud, du finder i Benalmádena, som længe har været et af de mest populære områder på Costa del Sol. I denne artikel dykker vi ned i detaljerne for et helt særligt område af Benalmádena – Restaurant Trocadero Benalmádena. Trocadero er et helt særligt sted, man lad os begynde med beliggenheden. Benalmádena er jo et stort område og Trocadero befinder sig neden for det, der hedder Torrequebrada. Her finder vi også Torrequebrada golfbane. Hvis vi skal være helt tekniske, hører den del af stranden, som Trocadero befinder sig på, til Benalmádena Costa. De boliger, Mojo Estates har til salg i Benalmádena Costa, kan tjekkes ud her.

Ekstremt elegant og velbesøgt

Og nu til sagens kerne. Trocadero Benalmádena er en eksklusiv og udsøgt beach bar/restaurant, der slog dørene op i sommeren 2019. Det er et udsøgt venue, der ligger i sit eget lidt uforstyrrede område på stranden. Det er et classy sted, hvor der er tænkt indretning ud i mindste detalje. Stemningen er nemlig en kombination af eksklusivitet og afslappet strandbar. Den gigantiske træterrasse giver besøgende fornemmelsen af lange dasedage på stranden, som dog bliver til en helt anden opfattelse, når man tager et kig på menuen. Det vender vi tilbage til.

Som sagt ligger el Trocadero helt uforstyrret på sin egen del af stranden. Faktisk er gæster, der kommer fra strandsiden, nødt til at tage trappen op til træterrassen. Med andre ord, kom ad vejsiden, hvis du ikke vil ankomme småforpustet. Den smukke arkitektur og indretning giver adskillige små afdelinger i selve restauranten, hvor du både kan sidde inde og ude og oppe og nede, da stedet har adskillige plateauer med forskellige temaer. Fra alle borde gælder det, at du kan nyde den famøse menu med uforstyrret udsigt til Middelhavet. Faktisk giver den smukke terrasse en fornemmelse af at række ud over havet, hvilket skaber en helt fantastisk atmosfære. Gå selv på opdagelse på stedet med denne 360-graders tur rundt på restaurant Trocadero for at se stedet, menuen, gæsterne og udsigten.

Restauranten er velbesøgt hele året rundt, og det bedst at booke bord på forhånd. Det kan gøres online her.

Menuen – velkendt og nytænkt

Trocaderos menu har en markant Middelhavstone med internationale strejf. Du finder de velkendte kød-, fiske- og risretter side om side med genopfundne traditionelle retter og regionale påfund med et asiatisk strejf. Tjek Trocaderoa Benalmádenas Instagram-profil for et opdateret indblik i retternes præsentation, som kan være ganske spektakulær. Bevæger vi os hen i cocktail-afdelingen, er det her, elegancen rigtig kommer frem. Ifølge restauranten selv er cocktail-menuen sammensat med henblik på at overraske og forkæle gæsterne. Cocktail-kortet i sig selv gør ikke noget væsen af sig, så hop ind på Trocaderos web for at se et udvalg af de drinks, de selv kalder ”en overdådig blanding, der stimulerer sanserne”.

Trocadero group

Restauranten Trocadero Benalmádena drives af Trocadero Group. Faktisk står har de over 500 ansatte fordelt over adskillige restauranter på Costa del Sol. Trocadero Group selv tøver dog ikke med at kalde restauranten den mest udsøgte af sine seks restauranter, hvoraf flere af dem ligger i Marbella. For alle restauranter gælder det, at de har en udsigt og kystnær beliggenhed med en menu, der primært er baseret på produkter fra Middelhavsområdet. Grundet beliggenheden af restauranterne og takket være det vidunderlige klima, vi nyder her på Solkysten, har alle restauranter solsengeservice.

Per Moensted

17 Oct 2020

Per Moensted