Mojo Lifestyle

Hammam Al Ándalus – de arabiske bade i Málaga centrum

Hammam Al Ándalus – de arabiske bade i Málaga centrum
Når man arbejder hårdt, skal man også holde fri, når man holder fri. Det forsøger Per og Jacob fra Mojo Estates i hvert fald at praktisere, og nogle gange lykkes det bedre end andre gange.

Heldigvis kender de to ejendomsmæglere alle de bedste steder at koble af på Costa del Sol, og i denne artikel tager vi et nærmere kig på en af Pers yndlingssteder til afslapning og selvforkælelse – Hammam Al Ándalus, også kendt som ’De arabiske bade i Málaga’.

Andalusisk arkitektur i centrum af Málaga
Mojo Estates har hver dag at gøre med køb og salg af boliger på Costa del Sol i mange forskellige stilarter, fra moderne nybyg til autentiske landejendomme. Dog har Per en særlig beundring for Hammam Al Ándalus på grund af den arkitektoniske udformning. Den er nemlig bygget i oprindelig arabisk stil med fem termiske bade i de store sale. Málagas hammam stod færdig i 2013 og kostede godt fem millioner euro at bygge. Derudover er der massage-, behandlings- og chill out-område – det vender vi tilbage til 😉

Rigtige mange, som lejer feriebolig i Málaga, vælger at lægge vejen forbi de arabiske bade. De eneste, du selv skal have med, er badetøjet, håndklæder, hårtørrer osv. findes i omklædningen. Ud over Málaga findes samme koncept også i Granada, Córdoba og Madrid.

Book indgang til Hammam Al Ándalus
Lad Málagas pulserende byliv og shopperutine være for en stund og giv dig selv en lomme af ro i Hammam al Ándalus, som ligger i centrum af Málaga på Plaza de los Mártires 5. Du skal ikke lade dig narre af det lille indgangsparti – bag ved trædørene gemmer der sig 1.300 m2 af det mest autentiske og luksuriøse inden for arabiske bade. Her kan du parkere bekymringerne ved døren og hengive dig til et par timers rendyrket afslapning.
For at sikre en behagelig atmosfære med god plads mellem gæsterne lukkes der kun en begrænset mængde gæster ind ad gangen og på bestemte klokkeslæt. Det er derfor en god idé at booke indgangen på forhånd. Det kan gøre online på badets egen web. Der findes andre ’arabiske bade’ i Málaga, som ikke kommer i nærheden af Hammam Al Ándalus, så vær opmærksom på at bruge dette link.

I sig selv er besøget en overdådig sanseoplevelse af dufte, dæmpet orientalsk musik og stemningsfulde lys. Dog kan man booke ekstra oplevelser i form af terapibehandlinger eller massage, hvor du kan vælge mellem forskellige aromaer. Hvis sanserne skal masseres yderligere, kan du gå i dampbad og svale af med et glas myntete bagefter i det dertil indrettede chill out-område.

Romantisk aften i Málaga
Søger du paroplevelser i Málaga, er de arabiske bade den oplagte mulighed. Det er en sikker opskrift på en romantisk aften at planlægge et besøg i Málagas hammam. Læg ud med et glas cava på en af utallige trendy barer, nyd et par timer i bassinerne i hinandens selskab og slut af med en middag, der kræser for smagsløgene.
Skulle du have fået smag for stemningen i Málaga, er du velkommen til at kontakte Mojo Estates og fortælle lidt om dine ønsker. Så skal vi vise dig, de bedste lejligheder i Málaga centrum.

Infoboks:
Hvad er en hammam?
En hammam eller et arabisk bad var oprindeligt et offentligt badehus. Arabiske bade ligger i dag typisk i større byer og emmer af hverdagsluksus. Faciliteterne byder næsten altid på tre eller flere bassiner af forskellige temperaturer fra iskold til brandvarm. I Hammam Al Ándalus er der fem bassiner med forskellige temperaturer.

Per Moensted

05 Sep 2020

Per Moensted